Kompedal Lejren
Kompedal plantage er beliggende i den østlige del af Karup Hedeslette, d.v.s. nærmest isranden, der dannede hedesletten for ca. 15.000 år siden.
Dette betyder, at plantagens jordbund består af grove materialer, sten, grus og sand. En sådan jordbund har ringe vandholdende evner,
hvilket er meget bestemmende for træartsvalget. Produktionen af træ i plantagen er i dag ca. 7.000 m3 fastmasse årligt.
Plantagen som staten ejer, er på 2.700 ha og blev anlagt for mere end 200 år siden.
Dens ydre grænser er i dag som dengang,
da Det Danske Hedeselskab med E.M. Dalgas i spidsen startede kortlægning og opdyrkning af heden. Det flade terræn er brudt af tre parallelle smeltevandsdale Kompedalen, Urhanedalen og Marskendal. Disse dale er ikke tilplantede og ligger som lynghede og indgår sammen med hedefladen Grathe Hede i det fredede areal. Denne hede er den sidste rest af den tidligere store hedeflade Gråhede, den slette hvor Svends og Valdemars hære i 1157 kæmpede en drabelig kamp om kongemagten i Danmark. Den gamle Hærvej på Jyllands højderyg fører lige forbi, som den har gjort siden israndslinjen efterlod et markant landskabsskel.
Fra 1759 og fremefter forsøgte en gruppe tyske bosættere at holde livet på den magre hedejord.
Deres vigtigste ernæring var kartofler, som de havde medbragt og fik til at gro.
En større sandflugt i 1783 forårsaget af afbrænding af lyng, hvor ilden kom helt ud af kontrol,
fik bosætterne til at give op. Sandflugtsdigerne kan stadig ses på Grathe Hede.
Kompedal lejren.1932 fik staten brug for at oprette militærnægterlejr nummer 2 i landet og Kompedal plantage i hjertet af Jylland blev valgt.
Året efter flyttede 30 – 40 nægtere ind og de skulle arbejde under ledelse af den stedlige statsskovridder med skovarbejde.
Der blev bygget en sove/mandskabsbygning, barakker til træ & metalsløjd og en gymnastiksal. Forplejning og rengøring stod nægterne selv for.
Så kom 2. verdenskrig og i 1943 blev både Gribskov og Kompedal lejrene lukket og nægterne sendt hjem.
Fra 1943 til 1945 brugte den tyske værnemagt hele Kompedal plantage som øvelsesområde.
Da krigen sluttede og frem til 1947 blev lejren hegnet ind og østtyske kvinder,
børn og gamle blev interneret der, indtil de kunne vende tilbage. Heldigvis var lejren rømmet,
da en skovbrand i den varme sommer i 1947 i den nordøstlige del af plantagen på 48 timer nedbrændte 1.600 ha – mere end halvdelen af plantagen.
Tysk efterladt ammunition var årsag til den omfattende brand.
I 1955 genåbnes militærnægterlejren efter en omfattende renovering og udvidelse af hovedbygningen og med flere barakker,
så der blev plads til 122 nægtere og lejrpersonale. I forhold til før krigen, var reglerne nu ændret,
så nægterne nu kunne vælge en form for samfundstjeneste uden for lejren på et offentligt kontor, i en børnehave eller på et museum.
I 1971-72 var der en stigende uro og demonstrationer, der mundede ud i nedbrænding af 2 barakker og flere biler. 24 nægtere blev anholdt, men ikke sigtet af mangel på bevismateriale, men disse blev sendt til Gribskovlejren. De resterende nægtere blev hjemsendt, men skulle møde op hver dag og rydde op i brandtomterne, hvorefter militærnægterlejren blev lukket.
I 1978- 2000 omdannede staten lejren til Skovskole for uddannelsen til skovtekniker.
Da der efterhånden ikke var det samme behov for menneskelig arbejdskraft i landets skove, blev de enkelte enheder slået sammen til et på Djursland.
Alle de nedslidte bygninger i Kompedal lejren stod for nedrivning,
men Kjellerup kommune fik et tilbud om overtagelse, og byrådet besluttede at investere i bevarelse af lejren som værende natur-& kulturhistorisk bevaringsværdig.
I efteråret 2001 blev de dårligste bygninger og barakker revet ned og i 2002 oprettedes Foreningen Kompedal,
som sammen med kommunen indgik en 10 årig driftsaftale med Skov- & Naturstyrelsen for lejrens fremtid som lejrskole.
En foreningsbaseret bestyrelse på 7 medlemmer blev nedsat og med ildhu og midler fra kommunen blev lejrskolen med 70 sengepladser bygget op.
Der er lagt utallige timers frivilligt arbejde derude og mange forskellige grupper/gæster har nydt roen, den særegne natur og det rige dyreliv.
Da Kjellerup kommune i 2007 blev indlemmet i Silkeborg kommune, blev midlerne der tilgik lejren gradvis år for år reduceret,
som følge af en større interesse for at pleje kommunens egen lejrskole i Ahl Hage på Djursland. Den særlige ”Kjellerup – model” som i sin tid blev lavet,
passede ikke ind i kommunens budgetter.
Så da den nye 10 årige driftsaftale med Skov- & Naturstyrelsen skulle forhandles, blev det til mange og lange forhandlinger,
der strakte sig over 4 år, hvor lejrens renovering og økonomi stod i stampe.
Heldigvis betød et kommunalvalg en ny og mere samarbejdsvillig partner, der kom med et tilbud,
der kunne godkendes af alle tre parter, og bestyrelsen fik et engangsbeløb og et fremadrettet årligt foreningstilskud til at give lejren et tiltrængt løft.
Det har betydet, at kloaksystemet er renoveret, spisesalen har fået nyt loft/lamper og alt er malet ligesom de to andre opholdsrum i nordgavlen,
sofaer og andre møbler er udskiftet, i værelsesgangen er alle gulve slebet og lakeret, nye madrasser lagt i køjerne, køkkeninventar er udskiftet og opdateret og meget andet.
Alt i alt betyder det flere bookinger og i indeværende år er der kun en weekend ledig fra uge 12 til uge 46.
På hverdage i forår og sommer halvåret kommer der skoler, efterskoler og interessegrupper af forskellig art.
Ligeledes er afdeling 2 i Annexet hele året, undtagen i juli måned, udlejet til udeskole for Dybkær specialskole for børn med særlige behov,
der i området finder ro til læring. En lille gruppe fra specialklasseafdelingen på Thorning skole er ”grønne pedeller” og klarer græsslåning, også på den store boldbane.
Fra den 1. januar 2019 er Kompedal plantage/lejren lagt ind under Skov- & Naturstyrelsen Søhøjlandet. Som den sidste ”gave” til lejren fra S/N Midtjylland i Feldborg, blev den gamle faldefærdige lade nedrevet og kun det støbte gulv står tilbage. Bestyrelsen er modtagelig for gode ideer til et nyt uderum på stedet.
Der er fortsat mange opgaver der venter forude for den frivillige bestyrelse, men det er det værd, da lejren langt ude i skoven emmer af historie og atmosfære, hvor der er tid til bare at være til - med alle sanser.
Flere oplysninger kan ses på www.kompedal.dk
Mona Døssing