Slaget på Grathe Hede

Efter mange års ufred mellem kongesønnerne Svend, Knud og Valdemar - Blodgildet i Roskilde, hvor Knud bliver dræbt - står nu Svend og Valdemar overfor hinanden til det afgørende slag i året 1157.

Det lykkes Valdemar at samle så stor en hær, at kun en tiendedel af den kan se kongebanneret, da hæren står opstillet.

Ifølge Saxo lod Valdemar alle sine heste stå natten over med tørre munde, for at de på stridens dag kunne løbe des lettere. Svend derimod havde slået lejr på en bygmark (det kan udmærket have været Gråbondens mark) lod sine heste fore skarpt og tænkte altså ikke på , ”at fuld bug gør kort galop”.

Det var ikke den eneste fejltagelse Svend gjorde. På sin venstre fløj havde Valdemar stående bønder i stålgrå kofter. Svend tydede disse kofter som ringbrynjer, altså kernetropper, og satte sine bedste ryttere ind i mod dem. Da de opdagede fejltagelsen, vendte de om, men da var det for sent.

Et heftigt slag rasede. Svends hær bliver slået på flugt og måtte erkende, at deres heste ikke var så rappe som Valdemars. Svend selv tager flugten med nogle få udvalgte mænd, og herefter har Valdemar uhindret adgang til kongsbyen Viborg.

På den modsatte side af Haller Å finder vi de sørgelige rester af Kong Knaps Dige. Om digets alder er man ingenlunde enige. Nogle mener, at Svend i hast har ladet det opkaste, mens andre mener, der er betydeligt ældre. Meget taler for, at det er fra en tid, hvor Jylland var opdelt mellem småkonger.

Man kender lignede anlæg, andre steder langs Hærvejen. Eksempelvis kan nævnes Margrethediget ved ”den gamle vej” syd for Nørre Snede. Den gamle Hærvej fører til slagmarken - ”Kong Knaps Dige”.

Teksten stammer fra:
Historiske Steder på Kjellerupegnen
af Viggo Bøegh Nielsen
1985

Økse fundet på Grathe Hede
Stridsøkse fra 1100 tallet, Der er fundet flere økser af denne type på Grathe Hede.